Motivationsmail nr. 1.

Alle ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring…

EVA LUER I Nyt Græs – GØR DU OGSÅ?

Det er tidlig morgen og jeg ser ud over Roskilde Fjord.. En fisker kommer sejlende forbi i sin lille båd. Han ser målrettet ud, og ved hvor han skal hen. Han ved hvor fiskene er, sikkert fordi han igennem årene har evalueret sine fangster – sine succeser. Han er ikke i tvivl om, i hvilken retning han skal føre sin båd. Han har lært at læse sine omgivelser, vinden, skyerne, bevægelserne i vandet, fuglenes skrig og endelig bruge sin intuition for at finde ud af hvor er fiskene i dag?

Hvordan er det med dig og ”din båd”? Hvilken retning er du på vej hen i og er det den rigtige? Er du på vej mod personlig udvikling eller afvikling?

jyllinge panorama-beskaaret

Udviklingscyklussen

I VIWA Coaching arbejder vi med udviklingscyklussen: Planlægge – udføre – evaluere  – justere og planlægge på ny – udføre – evaluere osv. Evaluering er for mig et undervurderet udviklingsværktøj, både når vi taler om personlig udvikling og virksomheds udvikling.

Der er altid noget godt i enhver situation!

For mange mennesker er det svært at finde det gode i forskellige situationer. De negative briller med skyklapper på får lov til at dominere synsfeltet. Derfor er det godt at forpligte sig til at finde de gode ting i en evalueringsfase. Det er for øvrigt også princippet i udviklingsværktøjet Appreciative Inquiry (AI).

Det er godt at fejle.

For mig har det taget mange år at give denne sætning personlig værdi. Nu giver den rigtig god værdi for mig og jeg har som motto. ”Jeg må lave syv fejl om dagen”. Det der gør fejlene til en frugtbar del af udviklingsprocessen, er at jeg vurderer dem og laver dem om til erfaringer. Her spiller evaluering en altafgørende rolle. Undlader jeg at evaluere, er der fare for, at jeg er i gang med afvikling.

Der findes mange gode og effektive evalueringsværktøjer.  Her præsenteres du for et af mine foretrukne evalueringsværktøjer, som er enkelt og lige til at gå til:

”3 gode og 1 til forbedring”

Notér tre gode ting eller handlinger du har gjort i dag, og en ting eller handling du gerne vil gøre bedre i morgen.

 

Sådan bruger du værktøjet:

Beslut dig for, at du de næste fire uger bruger 5-7 minutter hver aften inden du går i seng, hvor du tænker over din dag. Noter tre gode ting eller handlinger, som du har gjort, og én ting du gerne vil gøre bedre, næste gang du er i samme situation.

Efter fire uger kan du nøjes med at skrive i bogen én gang om ugen. Skriv handlinger ned, som relaterer til dit nuværende personlige udviklingsprojekt.

Hvad kan du bruge værktøjet til?

Vores klienter har vidt forskellige briller på, når de arbejder med værktøjet. Det afhænger af, hvad du har fokus på i din dagligdag. Store og små handlinger tæller. Det afhænger af, hvad der har værdi for dig. Hvad som helst, der har gjort din dag lidt bedre, kan du skrive ned.

Her er der eksempler på hvad andre har skrevet:

Jeg har været god til at strukturere skole, træning og arbejde i dag.

Svømmede 1000 meter i dag.

Jeg spillede holdkamp i 1 division i mandags, og vandt begge kampe.

Har fået solgt en ting på Den Blå Avis.

Jeg roste Caroline for at have lavet en god præsentation.

Jeg har nået mit mål, og var ikke på Facebook en hel dag.

Jeg læste godnathistorie for Oliver.

 

Ting til forbedring:

Gå tidligere hjem fra mit arbejde

Vil ikke drikke cola på arbejdet hele næste uge

Jeg har max 25 mails i min indbakke

Jeg roser to mennesker i morgen

Jeg holder 2 minutters pause 4 gange i morgen på arbejde

 

God fornøjelse med at evaluere din dag!

 

Ønsker du mere succes og glæde i dit liv?

Så er coaching et fantastisk værktøj til at finde din rette vej.

Under mottoet ”Sammen bliver vi de bedste” har VIWA® Coaching hjulpet personer og virksomheder med at blive den bedste udgave af dem selv.

 

Hvad siger kunderne:

”IGEN har jeg fået helt vildt meget ud af at tale med dig. Tusind tak for det. Jeg er meget inspireret. J, ”Nadia, butikschef

”Anton har jo selv givet feedback i går, men fra vores side vil vi også gerne sige, at det har været en stor glæde at se hans udvikling siden august og ikke mindst hans tro på selv at kunne skabe forandring. Sportsligt har han jo, som du ved, taget de skridt han havde sat som mål. For os har det været forunderligt og imponerende at se ham folde sig ud på en helt anden måde. Og den tydelige forandring så vi allerede efter jeres anden samtale og den er blevet yderligere konsolideret og udviklet siden hen. 

Vi vil ikke tøve med at tænke i coaching igen en anden gang hvis det skulle blive aktuelt for Anton eller hans bror. Tak for nu og for hjælpen” Maiken, mor til Anton

Kontakt mig på tlf. 4089 1230 eller e-mail: bn@viwa.dk, hvis der er noget der tapper dig for energi eller du har en drøm, du ønsker skal gå i opfyldelse nu!

 

Hav en dejlig dag og husk at gøre nogen glade… hvis ikke andre så dig selv!

Bjarne Nielsen

PS! Glæd dig til vores kursus ”7 VEJE TIL SUCCES med GEJST, GLÆDE og VIWA®”. Det kommer i 2014. Følg med på vores hjemmeside.